Bæver

Velkommen i “Bæverdammen”

Enheden for de børn der går i børnehaveklasse og 1. klasse

Hej med dig – som vi endnu ikke kender i Bistrup gruppe

Er du en pige eller dreng der har lyst til at være bæver i vores spejdergruppe, vil vi glæde os til at møde dig. I vores gruppe er vi inddelt i enheder og går du i børnehaveklasse eller 1. klasse starter du hos bæverne. De der går i 2. og 3. klasse kalder sig ulve og derefter bliver man juniorspejder. Dernæst bliver man spejder, seniorspejder og sidst rover, men så er man efterhånden blevet voksen. Mange voksne er nemlig også spejdere.

Bæverne mødes hver tirsdag fra kl. 16.30 til 18.00

Og nu spørger du nok: men hvad laver de så, når de samles til bævermøde, længere nede på siden kan du se programmet for i år.

Vi tager nogle gange mærker og det betyder at vi lærer om nogen bestemte ting og når vi har løst de opgaver der skal til for at få et bestemt mærke så får mærket udleveret og så kan vi sy det på vores bævertørklæde eller på ærmet af uniformen hvis man har sådan en. Men det behøver man ikke at have for at være bæver.

Mærkerne hedder Pil, Naturen og Udforsker. Vi leger, vi synger, og vi er også meget ude. Så er vi tit skoven, måske på et løb og nogen gange bygger vi en hule og sommetider har vi bål og lave snobrød.

Vi er nogen gange på ture, nogen gange med andre bævere fra andre grupper, nogle gange for os selv, eller med hele vores gruppe – og så er vi naturligvis på sommerlejr, men kun fredag, lørdag og søndag. I får altid et program med hjem så dine forældre også kan se hvad vi skal lave.

Du kan starte hos os når du har lyst, men mange starter efter sommerferien. Bistrup gruppe plejer at sende en invitation ud på Bagterpskolen, Hjørring Private Real og Holmegårdsskolen. Vi glæder os til at se dig hos bæverne i Bistrup Gruppe.